Operation

I starten af februar 2003 fik jeg konstateret nyrekræft i venstre nyre. Der blev ganske hurtigt gjort noget ved det, og 20. februar 2003 fik jeg fjernet venstre nyre. Ud over at jeg var noget medtaget af så stor en operation, havde jeg det udmærket og fik også besked om, at de nok havde fået det hele med.

Kontrol

I maj 2003 blev jeg scannet og resultatet var 'ikke helt stuerent', så man ville gerne have en biopsi. Det blev lidt kaotisk de næste par måneder med forkerte scanninger og ubrugelige resultater, men enden blev, at det i oktober lykkedes at udtage en biopsi, som bare intet viste, og i starten af november fik jeg så et brev, om at det var nok 'bare et stykke tarm', så alle tog det helt roligt. Alle, altså bort fra Den Mystiske Mr. Mox, som lystigt groede videre.

Immunterapi

I slutningen af marts 2004 kom jeg så til en ordinær kontrol. Men den var slet ikke spor ordinær. Den Mystiske Mr. Mox havde nemlig groet en hel del, så man måtte hellere få taget den biopsi. Jeg blev indkaldt til Helsingør, og denne gang gik det helt fint, man kunne både se tumoren og tage en prøve af den. Så jeg blev henvist til Århus Kommunehospital (AKH), hvor de lavede noget, der hed Immunterapi. Efter endnu en CT-scanning, denne gang af min hjerne, for hvis der var metastaser her, kunne jeg ikke tåle immunterapien og en smule farvel på arbejdet var jeg klar. Og et par dage efter tog jeg til Århus og fik prøvet Interferon.

Interferon

Jeg flyttede ind hos et par venner i Skanderborg. I den første uge, uge 0, møder man på AKH mandag. Efter et par timer får man lov til at lemlæste sig selv og injicere en portion Interferon. Det gjorde jeg, og min veninde fra Skanderborg, som arbejder i Århus, hentede mig tidligt på eftermiddagen, hvorefter vi kørte forbi et byggemarked og hjem til hende. Byggemarkedet skyldtes, at jeg skulle have en køleboks, da disse præparater ikke tåler varme så godt. I løbet af aftenen kom kulderystelserne, og jeg blev nødt til at sidde med en dyne omkring mig indtil jeg ved ti-tiden var groggy nok til at gå i seng. Om tirsdagen kom jeg igen til AKH, fik en ny portion og vi blev enige om, at det ikke var nødvendigt med flere overvågede injektioner, så jeg tog toget hjem. Og hyggede mig i resten af ugen med min daglige injektion, mine kylderystelser, min kvalme og den slags.

Interleukin

Ugen efter tog jeg igen til Århus. Denne gang var det søndag eftermiddag, da jeg skulle møde klokken 9 på AKH. Så jeg og min kone tog sammen toget til Skanderborg og hyggede os med vennerne. Mandag formiddag, altså i starten af uge 1, havde vi igen en samtale med læger og sygeplejersker, det var jo også første gang at Birgit var med. Og jeg tog igen et skud, denne gang Interleukin. Birgit og jeg gik så en tur rundt i Århus, hvorefter hun tog toget hjem og jeg gik tilbage til AKH. Hen på eftermiddagen fik jeg så det andet skud Interleukin samt et skud Interferon; jeg var godt igang med uge 1. Jeg kom tilbage til Skanderborg med Falck og igen tilbage til AKH næste morgen. Her mente de, at jeg godt kunne tage helt hjem, og de havde selv bestilt en sygetransport, noget jeg slet ikke vidste, at man kunne. Hen på tirsdag formiddagen kom sygetransporten fra Frederiksborg Amt og hentede mig ved AKH, noget, jeg skulle gå hen og blive ganske vant til.

Hverdag med Immunterapi

Uge 2 var ikke anderledes end uge 1, bortset fra at jeg ikke behøvede at overnatte i Århus. Jeg skulle hente medicin om mandagen, så jeg ringede selv til sygetransporten og de kom og hentede mig. Jeg fik så igen Interleukin til resten af ugen og Interferon til de næste tre uger. Interferon skal man nemlig have hele tiden, bortset fra lørdag/søndag, men det kan til gengæld holde sig meget bedre. Så uge 3 og uge 4 var altså 'kun' med Interferon, og det er meget mildere, fortalte de mig. Og sådan kører det, først en uge 0, så uge 1, 2, 3, 4, 1, 2, 3, 4, .... . I første omgang seks ture. Og hvis det ved scanningerne efter seks og igen ved tolv uger fejler, altså hvis den Mystiske Mr. Mox er vokset, så stopper man, ellers fortsætter man. Og efter de 13 uger stopper man så helt. Kommer det tilbage, må man så tage stilling til, hvad det så betyder,

Farvel til Interferon

Men næste gang, jeg kom til uge 1 gik det helt galt. Jeg rystede hele tiden og havde det i det hele taget forfærdeligt, selv om jeg altså kun fik Interferon. Det fandt selvfølgelig sted den uge, hvor min kone holdt ferie, så vi måske kunne køre lidt længere omkring og bilde os ind, at vi havde lidt af et naturligt liv. Om tirsdagen gik jeg til min læge, som tog kontakt med AKH. Det hele endte med, at jeg fredag tog til Århus som kiggede lidt på mig, og idømte mig et par portioner blod, som selvfølgelig skulle indgives i Hillerød. Da jeg kom hjem kort før midnat (!!), havde jeg det faktisk rigtig godt igen. Men min kære kone insisterede på, at jeg skulle tage Interferon'en, så i resten af weekenden var jeg atter totalt afkræftet. Og om mandagen, da jeg igen var rutinemæssigt i Århus, 'idømte' lægen mig afsked med Interferon. Resten af tiden var jeg således helt medicin-fri i uge 3 og uge 4.

Allergi

En novemberdag lige efter frokost, tre dage inden hele kuren var overstået, begyndte min tunge pludselig at føles for stor. Den voksede og voksede, og hagen voksede også. Jeg tog til lægen, selv om han egentlig hellere ville have sendt mig direkte til Hillerød Sygehus. Jeg havnede nu alligevel der med ambulance, dog uden sirene. Jeg havde altså fået en allergisk reaktion. Man blev enige om, at det nok var en reaktion på Interleukin, selvom jeg havde taget det stads i fem måneder. Og da der jo kun manglede tre dage af kuren, ja så stoppede vi den. Jeg havde gået i næsten et halvt år og længtes efter den dag, kuren var færdig. Og så stoppede den, og det føltes ikke spor rart. Det allergiske begyndte allerede at forsvinde, da jeg sad i modtagelsen i Hillerød, og næste formiddag tog jeg bare hjem.

Slut-Scanning

En torsdag i af december skulle jeg så til slut-scanningen. Ikke det ringeste nervøs var jeg, alting føltes bare korrekt, så jeg tog endnu en gang med VIFA til Århus og blev scannet. Og det væsentligste problem var maven, som ikke længere brød sig om kontrast-væsken.

Slut-Scannings Svar

Efter scanningen ville jeg for en gangs skyld være lidt rask. Vi havde tidligere deltaget en del i trim-ture med andre hundefolk, så om lørdagen var der sådan en. Og den gik vi med på. Det var lidt hårdt og vejret viste sig ikke helt så pænt, som det var startet, så da vi et par timer senere kom tilbage til Ballerup Station, var jeg gennemkold, våd om tæerne og alt det andet, som man skal lade være med at være. Om søndagen var vi til julefest sammen med de øvrige af arrangørerne fra Roskilde Dyrskue's katteudstilling. Jeg havde godt nok lidt kulderystelser, men det havde jeg jo haft så tit, det sidste halve år. Og om mandagen tog jeg på arbejde. Der var en ret væsentlig diskussion, hvor jeg havde en mening, som jeg synes at det var vigtigt, skulle komme frem. Det kom den, støttet af andre og det hjalp i øvrigt ikke. Og så tog jeg til Århus om tirsdagen, 21. december 2004. Desværre var den Mystiske Mr. Mox vokset. Meget eller lidt, det var ligegyldigt, den var vokset. Der var hos AKH et klinisk forsøg i gang og der var et andet et i Herlev. Og da lægen ikke kunne anse det ene bedre end det andet, så syntes han da, at jeg skulle tage det i Herlev, det var jo også meget tættere. Dagen efter, onsdag 22/12, tog jeg ned til lægen. Jeg havde feber og konstante kulderystelser. Han lyttede lidt på lunger og sendte mig til ambulant røntgen. Den viste sig ikke at være helt ambulant nok, men nu var feberen røget op over 39. Han kom hjem til mig om aftenen og kiggede, gav mig et skud penicillin og en recept. Næste morgen var feberen der stadig, bare svingende imellem 40 og 41. Og så blev jeg sendt på hospitalet lillejuleaften.

Sidst opdateret 26. april 2007