![]()
|
Lidt om kattene
Pr Alfheim's Bilbo Min mand og jeg fik vores første norske skovkat
i 1985, og vores først kuld blev født det følgende
år - og vi har været fortryllet af racen lige siden. Størrelsen,
udseendet, deres urokkelige temperament, deres tilpasningsevne til næsten
alle forandringer, og deres evne til at fastholde den uafhængighed,
som er så typisk for katte, gør dem til de ideelle venner
for os. At dele dette med andre gennem opdræt og udstillinger er
en yderligere fornøjelse.
Vi har altid betragtet racen som en 'naturlig' race,
ikke en menneskeskabt, og vi har andet det for vores pligt at hjælpe
til med at bevare racen så tæt på det originale, som
det er muligt under de kunstige vilkår, der nu engang er for mennesker
og katte i nutidens samfund. Derfor har vi aldrig syntes, at vi skulle prøve
at ændre eller tilføje noget til racen. Det vigtigste for
en 'naturlig' race må være sundhed og temperament. Alt andet,
ikke mindst farver, må komme i anden række.
Vi har opdrættet alle farver bortset fra
dominant hvid og ticked tabby. Hvide katte kan få problemer med hørelsen
og ticked tabby kommer fra abyssiniere og somalier, som ikke hører
naturligt hjemme på vore breddegrader. Vi har heller aldrig haft nogen ønsker
om at opdrætte de nye amber-varianter.
Vi har altid syntes, at den bedste måde at opdrætte
katte på, er at have dem i stuen, så vi har aldrig brugt løbegårde,
bure eller opdelte værelser. Deres livskvalitet er vores ansvar,
og det er vores fornemste pligt at sikre, at vore katte er glade og sunde,
og at killinger fra dette katteri har de bedste muligheder for at også
at blive glade, sunde og mentalt robuste, så de kan passe ind i enhver
familie. Hvis killingerne er ordentligt socialiserede fra fødslen
af, er norske skovkatte utroligt gode til at tilpasse sig.
Kattene og hundene har adgang til
hele huset og stor indhegnet terrasse, noget de har umådelig fornøjelse af. At se dem fare rundt
efter hinanden - eller efter en fugl udenfor nettet - er nogle af de mange
fornøjelser, de giver. For os har det været en af livets glæder
at kunne dele vores liv med kattene, både indendørs og udendørs.
Kattene og hundene har delt vores liv i et og
alt, og også vores gæster. Selvom vi ikke selv har fået børn,
er de vant til at blive slæbt rundt på af vores venners børn,
ligesom de er vant til fra tid til anden at få besøg af velopdragne
hunde.
At have kattene og killingerne omkring os
har vi betragtet som den bedste træning, vi har kunnet give dem til et liv som
familiekatte - og det bedste bevis vi har kunnet give på deres temperament
og evne til at tilpasse sig de forskellige former for familieliv.
Denne filosofi sætter en begrænsning
på katteriet: Hankatte her er kun hankatte, sålænge
vi kan holde hinanden ud. Hvis de for alvor begynder at strinte, indtræder
de i gruppen af kastrater, så hurtigt de kan få en
aftale med dyrlægen! |
|
|
|